Videolæge

En videolæge er en moderne måde at konsultere en læge uden at skulle møde op fysisk i klinikken. I Regionsklinikkerne tilbyder vi denne service, hvor du kan tale med en læge gennem videoopkald.

Hvad gør en videolæge?

Lægen kan diagnosticere, behandle og rådgive inden for sine medicinske kompetencer.

Dette inkluderer, men er ikke begrænset til:

  • årskontroller
  • samtaleterapi
  • rådgivning om dine symptomer
  • og opfølgning på kroniske tilstande.

Hvornår kan du drage fordel af en videokonsultation?

  • Hvis du ønsker en opfølgning på din kroniske tilstand eller sygdomsforløb.
  • Hvis du skal have svar på undersøgelser eller blodprøver
  • Hvis du har brug for at få udfærdiget en attest der ikke kræver en fysisk undersøgelse
  • Hvis du har brug for at drøfte dit psykiske velvære.
  • Hvis du er i arbejde, og finder det svært at tage fri til en fysisk konsultation.
  • Hvis din hjemmesygeplejerske, ønsker en sparring med en læge.
  • Personer med angst eller social fobi.
  • Forældre, der vil have deres barns generelle tilstand vurderet visuelt.

Hvornår er en videokonsultation ikke passende?

  • Når der kræves en fysisk undersøgelse for diagnose eller behandling.
  • Ved fornyelse af afhængighedsskabende medicin.
  • I nødsituationer, som kræver øjeblikkelig medicinsk intervention.
  • Opfølgning efter store kirurgiske indgreb.

Du bestiller en videokonsultation ved at ringe til din Regionsklinik. 

Hvordan kommer jeg i gang?

Du kan tilgå videoprogrammet ved at downloade Min Læge i App Store eller Google Play fra din mobil eller tablet. Derefter skal du logge ind med MitID og give samtykke.

Vi anbefaler, at du forbereder dig i god tid inden din videokonsultation, så du er klar, når du skal tale med klinikken. 

Find mere information om Min Læge App her.  

Vi værdsætter vores patienters sundhed og velvære og stræber efter at levere den bedste service, uanset om det er ansigt til ansigt eller gennem en skærm. Med vores videokonsultationer ønsker vi at gøre sundhedspleje mere tilgængelig og bekvem for alle.