Regionsklinik Pandrup

Velkommen til Regionsklinik Pandrup

Regionsklinik Pandrup er en stor og moderne klinik beliggende i udkanten af Pandrup by. Tæt på det brusende Vesterhav og badebyen Blokhus. Her er masser af frisk luft og højt til himlen på alle tider af året.

Klinikken rummer mange veludnyttede m2 med lyse og moderne lokaler. I hjertet af klinikken ligger en atriumgård, der med dens lys og marehalm skaber en beroligende og behagelig atmosfære for patienterne.

Her er gode p-forhold og 2 lade standere til el-biler. Desuden kører der busser lige forbi og med busstop tæt på klinikken.

Klinikkens personale består af 5 faste og erfarne læger, samt flere faste vikarlæger. Desuden er der 7 faste og yderst kompetente sygeplejersker i teamet. Lægerne og sygeplejerskerne arbejder tæt sammen for at sikre en positiv, professionel og sammenhængende håndtering af patienternes individuelle behov.

Klinikken ledes af en sygeplejerske med stor erfaring fra praksis. Hendes rolle er bl.a. at sikre en effektiv og velfungerende klinik med tilfredse patienter og personale.

Der lægges stor vægt på en god og respektfuld atmosfære i klinikken, både blandt personale -men også i relationen til patienterne.

Vi tilbyder en bred vifte af konsultationer – lige fra akutte konsultationer på dagen til videokonsultationer og fremmøde konsultationer. Vi planlægger ud fra netop dit behov som patient.  Har du mere én ting du gerne vil tale med os om, så gør opmærksom på det når du bestiller tid så vi kan få afsat den korrekt tid til dit besøg.

Vores telefon er åben alle hverdage mellem 8-16, men vi opfordrer dig til at ringe mellem 8.10-12.  Mellem 8.10-12 sidder 2-3 sygeplejersker klar til at rådgive, fra kl 12-16 sidder der 1 sygeplejerske klar til at hjælpe dig, der måtte have et behov der ikke kan vente til næste dag i telefontiden.